Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 Livsslaven
«Jeg syntes, de vilde tage Hodet af mig, jeg!»
forklarede han, da han endelig havde samlet sig.
Da hun lagde sig ned igjen, kom Maren rigtig til at
tænke paa, hvor godt og vel det var, at hun ikke havde
noget Barn at svare for. Hver skal have sit, og hun
havde nu faat denne Gigten ...
Men det blev et haardt Pust for hende, da Madam
Holman om Morgenen i Kjøkkentrappen i Overvær af
Pigerne baade over Gangen og i anden Etage forlangte
Regnskab, fordi hun havde stukket sin Næse ind i det,
hun sletikke havde noget med. Hun fik da en saa
retskaffen Besked en Gang for alle baade om, hvorfor
Madamen havde stængt ham inde og om, hvad de daglig
havde at gjennemgaa med Gutten, at Maren stod igjen
ganske flad.
For det kunde Madam Holman sige for sit Liv, at,
var der nogen i Huset, som ikke taalte Uorden eller
uanstændig Opførsel, saa var det hun! Hun vilde ikke
betænke sig paa nogen Refselse fremfor, at det skulde
paasiges hende, at hun drog op under sine Øine Skam
og Forvorpenhed.
Men, naar Maren om Kvældene sad ved Lygten paa
Stabben dernede og kunde høre Gutten skrige helt inde
fra Blokmagerens, aarkede hun ikke at gaa op, førend
det værste var over. Hun syntes, hun aldrig havde hørt
noget saa hjerteondt, — endda det var for Retfærdighed.
Deroppe hos Maren fik han da ogsaa som et Slags
Nødhavn. Der sad han stille som en Mus i Krogen ved
Ved-kassen og skar sig Baade, som han havde paa Brystet
under Blusen, naar han bar Madspandet ned paa
Værkstedet til Holman ved Bryggen.
At forestille sig, at Nikolais Tilværelse altid førtes saa
at sige i Kulbingen eller under Vask om Ryg og Øren
af Blokmagermadamens varme Hænder, vilde imidlertid
være Overdrivelse. Han havde ogsaa sine Glansterminer,
da Madam Holman strømmede over af Lovord om ikke
netop over ham, saa over alt det, hun under sit daglige
Stræv havde udrettet til hans moralske Forbedring.
Det var de to Gange om Aaret, da hun skulde hente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
