- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
51

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

51 Livsslaven



En ung Person med Briller traadte ind. Han gjorde
nogle raske Spørgsmaal, medens han aabnede en
Bestiktaske paa Disken ved Fødderne af den liggende
Skikkelse. Han lyttede til Brystet med og uden Hørerør og
rystede paa Hovedet, tog ud et Aareladningsinstrument
og strøg Linnedet op paa den hængende Arm.

«Hold i Ærmet, saa det ikke glider ned,» sagde han
med et Blik op paa Silla; han antog hende for at høre
til Huset.

Snepperten hug i... og hug igjen ... Den graablege
Pige saa ind i hans Ansigt, som om hun vilde tigge ham
om bare en Draabe af det, som var Liv...

Der kom noget som en seig, mørk Sirup.

Han hørte atter, følte atter; — nok et Forsøg med
Snepperten! ... og det var med en overlegen Mine og
Munden optrukket, ligesom hans Professor, at den unge
medicinske Kandidat vendte sig mod de tilstimlede og
afgav sin ordknappe Dom:

«Stendød!___Manden er stendød, — af Drik!»

Ordene fulgtes af et Hvin fra Silla, der kastede sig
over Faderen.

«Er det kanske Datteren?» spurgte Kandidaten; han
pudsede forsigtig sit Instrument op mod Lyset og
samlede ind Bestikket for at gaa, men stirrede samtidig over
Brillerne hen paa hende. Hun tudede i ét væk
sanseløst over sig:

«Du er ikke død... er Du vel, Far? -— Far da!»

Det var en vild Sorg uden Hensyn eller Blu, og den
unge Mediciner fandt, at han oplevede en styg Scene
fra Forstadslivet. Han havde gjort sin Pligt og skyndte
sig ud.

Bag hende strævede bleg og betaget en nitten
tyve-aarig Værkstedsdreng med at faa hende til at sanse sig.
Han tog hende i Skulderen og hviskede gjentagne Gange
saa høit, som Respekten for den døde tillod det:

«Silla! Silla! — hører Du ikke! — det er mig,
Nikolai.» ...

Han prøvede derunder forgjæves et Par Gange paa at
løfte hende op fra Liget.

Imidlertid stod Politibetjenten og forhørte Madamen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free