- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
66

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fif)

Livsslaven

«For mig? — for mig Silla?»

«Gaar jeg ikke der for dem allesammen som en
Aars-unge, som Mor holder i en Traad. Og saa kommer Du
og vil hjælpe hende, Nikolai. Det er ret! Det er ret,
stæng mig bare inde! ... Aa jo, Du og Mor, — det
kommer bare an paa, hvem der ta’r Magten over mig....
Men Du skal vogte Dig, Nikolai!»

Hun satte sig i afmægtig Harme til at storgræde.

«Ja ja, græd Du, jeg siger ingenting jeg. Der er nok
dem, som kan trøste Dig en liden Stund!» lagde han
mørkt til.

Hun sprat med ét op, gik hen og lagde Albuen
fortrolig op til hans Skulder:

«Du kan da vel indse, at det er mig, som skal blive
Konen din, Nikolai!» hun saa ham aabent varmt ind
i Øinene; det sortblikkende fregnegule Ansigt var endnu
i Taarer.

«Ja vil Du det, Silla, saa skal Du faa se den, som kan
tage i!»

...«Men Mor, Nikolai! — aa jeg er saa ræd, saa ræd
bare for, at hun skal faa nys i, at vi mødes nogengang.
Hun ser saa stivt paa mig, hvergang jeg har gaat et
Ærinde, altid har jeg været saa forlænge borte.

Men Du kan tro, naar jeg sidder og stopper og lapper
om Kvældene, saa tænker jeg iblandt, at Du kommer
saa fin og rig, at Du eier hele Hægbergs Smedie, saa
Mor maa gi’ sig.»

«Nei, tænker Du paa det, Silla! — ja jeg skal komme
da. Hun skal faa gi’ sig som Røg, om jeg staar der bare
med Svendebrevet og min redelige Næring til.»

— Hvad var det, som var hændt den lyse dimmende
Sommeraften, hvori Fossen durede frem under Broen,
Træerne ligesom svellede af bare nyt, sprettende Løv,
og det glittrede som Solstik i Vinduerne her og der?
Var han fuld, eller var det Kvælden, som havde en
ekstra Sankthansrus? ... Det sidste, han havdo set af
Silla, var, at hun saadan halvt foroverbøiet skyndte sig
hjemover med Spandet, og at hun havde set sig om efter

ham, da hun tog Veien ind mellem Husene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free