Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livsslaven
67*
Verden var rigtig nok alligevel... Naar han gjorde
det ordentlig op, saa var den sletikke saa urimelig endda,
om den end af og til kunde gaa i Baglaas; ...og da —
ja da fik én baade være stærk og nethændt, om én
skulde faa det op igjen! ...
Nei den var ret nok! Det ser én først, naar én
slipper indenfor, og derfor maa der være Politi og Mestere
og Greie paa alting, saa det kan gaa ilaas. ..
Nikolai stod og funderede og klinkede nede i
Smedien; han havde nu ogsaa faat sit Svendebrev og saa
alt rosenrødt. At han og Verden holdt paa at blive
forligte, det stod med lysende Træk ud af hele hans brede
Ansigt. Den låve, stærke Skikkelse bevægede sig med
en ny tilkommen, rask Freidighed dernede i Arbeidet.
Han gik nu for Svendeløn og kunde lægge sig op en
pen Klat om Ugen. En heldig Lirk i Laasen var det,
at han aldrig turde forære Silla nogenting, hverken
Tørklæder eller andet for Madam Holmans Skyld. Spart
var spart, og hun skulde nok faa det i sin Tid.
Om Lørdagsaftenerne, bare han havde faat taget sig
et lidet Tvæt med Kluden i Kjølevandet, bar det
opover mod Fabrikbyen. Han gik med Hammer og Tang,
en Jernplade eller en Laas i Haanden; det skulde se
ud, som han blot færdedes i sit lovlige Arbeide. Og saa
kom det an paa, om han paa Op- eller Nedturen kunde
faa et Glimt af Silla.
Det var et rent Lotteri, og det hændte, at han akkurat
traf Madam Holman istedetfor. Det fik han nu finde
sig i; han saa ialfald lige ind i den Gade der i
Husklyngen, hvor Silla gik mange Gange om Dagen. Men
det, han havde værre for at finde sig i, var, at de Gange,
han var heldig, gik hun med to, tre andre Fabrikpiger
ved Armen, saa der knap var Tale om at faa mere end
det ene Glimt og korte Nik af hende, før de dreiede
ind saa her og saa der.
Hvad havde hun med at gaa og slænge om Kvældene
med de vidtløftige Jenterne, — var det for Silla det?
Hun havde hverken Voksenhed eller Vet nok til at
skjønne, hvad det var for noget, hun var oppe i der,
og hvad en fin Fyr mente, som nikkede til hende, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
