Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livsslaven
101*
Madam Holman; det begyndte at gaa op for hende, at
den Ting at indøve Pligten ogsaa kan have sine Grænser.
Om Søndagene kunde jo den ene vekselvis besøge den
anden, saa havde de dem under Øinene baade her og der.
Og Madam Holman tillod endog, at Silla en Søndag
skulde faa gaa med Jørgine en Spadsertur nede i Byen.
En Fornøielse maatte jo unge Mennesker have imellem!
Silla havde ventet hele Ugen paa den samme Søndag
med en hidsig Utaalmodighed som en Fugl, der skal
slippes af Buret, og den Morgen randt op over store
Forventninger om, hvad Dagen skulde bringe.
Sodden med Kaalrabien i tog det idag aldrig Ende
med, saa der kunde blive Middag. Og bagefter skulde
der igjen bies i det uendelige paa Jørgine, som ikke blev
færdig med Pynten.
Endelig kom hun ud, snøret i Livet og med en hæklet
Strimmel om Halsen. Hvad det var for Slags Olie- eller
Fedtsubstants, hun havde faat klinet ind og fladet ned sit
Haar med, skal lades usagt. Kun følte Silla sig med den
brune Straahat og en slet, hvid Krave et Øieblik ringe
ved Siden af hende. Men hun tog med en vis Fart sin
Veninde under Armen; — nu skulde de afsted og more
sig.
Og nedover til Staden bar det, Silla utaalmodig
tyggende i Bidslet for at komme tidsnok til at tage al Dagens
Fornøielse med.
I Gaderne og Parken vandrede i den pene Tid paa
Søndags Eftermiddagen det store Publikum pyntet frem
og tilbage og saa paa hverandre; og Silla og Jørgine
havde en lang Stund nok med at gjøre hinanden
opmærksom paa de fineste Dragter paa Moden, især disse
under Hagen frit svungne og derefter bagover paa
Ryggen kastede lange, hvide, seilende Slør. Dette til hvide
Straahatte med lyseblaa eller lyserøde Baand og Roser
blev Gjenstand for deres heftige Beundring.
De gik op og de gik ned, mistede af Syne og mødte
igjen de samme Dragter og de samme stive, stille
Søn-dagsansigter.
Dette var nu længst blevet gjentaget til Kjede, og Silla
stod paa, at de skulde gaa andetsteds hen, hvilket da un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
