Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
’En Malstrøm
der i Huset og var den altbetrode for disse Tilfælde af
privat Beskaffenhed, der ikke gjorde nogen Tilkaldelse
af Husets officielle Læge ønskelig.
Ned af Trappen og op igjen med Edikflasken smøg
sig hastig en bleg ung Pige; Forskrækkelsens Panik laa
over bele den vege Skikkelse.
«Bedst Du gaar over paa dit eget Kammer, Du Hilda!»
lød Madamens Stemme.
«De maa holde Barnet afveien, Jomfru Holst! Det er
ikke noget for hende dette, slig som han nu bærer sig
og skriger derinde. For nu bar «den Hin» Overtaget...
Det løsner og kryber og glor med Djævelskab fra alle
Krogene, saa Haaret kan reise sig!»...
Der børtes en pludselig Larm som et større Møbel
væltedes indenfor.
«De faar lade Stor-Anne holde sig i Nærheden for, ret
som det er, springer han op og blir ustyrlig,» sagde
Madamen i Farten, idet hun skyndte sig ind.
Andreasen stod med den ene Haand paa Gelænderet.
Alt var igjen blevet stille, ganske stille, gjennem hele
Huset.
Døren til Dagligstuen og Værelserne indenfor stod
aaben efter Hilda, og hans Blik fulgte tanketomt langs
Gulvsprækkerne forbi en Rad af Stoleben og Skjænken
og de rare Glasse og Sølvtøiet hen imod det gamle
engelske Slaguhr med den maanestore Perpendikelskive af
Messing, som gik med et hørbart Tik-tak bag Glasruden i
Klokkeskabet. Han skimtede gjennem Storstuen helt ind
til de to gamle Portræter i Fruens Kabinet, hvor nu
Kortbordet pleiede at arrangeres for de mest udvalgte.
Formiddagslyset faldt didind. Kattepus gik der alene
og strakte og gispede og kjedede sig som elektrisk
Med-føler af Husets trykkede Humør og saa af og til op til
Kanarifuglen i Buret; — der var ikke saa meget som en
Flue at fange i Vinduet endnu!___
Den uhyggelige burende Lyd lød af og til.
Kirsten Holst stod deroppe udenfor Salsdøren.
Hun tog i Klinken og slåp den igjen, vred sagte
knirkende i den, som hun gruede. Der lød en underlig hæs
Latter, da hun endelig gik ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
