- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
131

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Malstrøm

131

«Skulde ha et Par ordentlige Karer til at holde sig
Suggen! ... de driver et stakkars Fruentimmer fra
Vettet!» udbrød Andreasen og lukkede iltert Døren til
Dagligstuen; — Kanarifuglen var begyndt at synge som den
var gal derinde i Ensomheden.

n.

Hvorfor gamle Bastian Borg hængte sig?

Man kunde vel først og fremst spørge, hvorfor han
giftede sig —

Svaret havde nu i de sidste tre Aar gaat rundt om i
Distriktet under allehaande Variationer, og det lød paa,
at Mads Foss ikke havde set andet Baad til at faa klaret
sin Halvpart til ham i den feilslagne Bugspekulation med
Barkskibet Kronos, end at lade ham faa sin Datter
Marianne.

Han brugte, blev det velvillig udlagt, at likvidere sine
Beter med sine smukke Døttre; de sad nu, den ene her
og den anden der, underlig gifte.

En vis stormodig Flothed og Bundhaandethed var
Familietrækket hos dem alle. Der kom en stadig
Sel-skabsturen tilhuse med Konerne, — og, hed det,
Panteobligationer den ene efter den anden i Eiendommerne,
man kunde regne én for hver Barnedaab.

— At Bastian Borg havde hængt sig var desværre
utvilsomt nok!

Det var hellerikke det Spørgsmaal, man brød sig
saameget med som, hvorfor han havde gjort det?

Dette stod saa rent, totalt uklart, — stred mindst mod
to Aftaler, han havde gjort samme Formiddag om næste
Dag at indfinde sig nede paa Beddingen i Ladestedet for
at modtage Afregning for Mastetrær og derefter at møde
op hos Veiinspektøren.

Han var underlig nok, det var vist, den gamle, oplagte
Skipperen, som han gik der mellem sine surøiede,
gulbrune Husbygninger nede i Borgsviken, skutrygget,
faa-mælt og mistænksom med de buskede Bryn, de smaa
runde Øine, den krumme Næse og Arret i Ansigtet efter
Minérskuddet, — Hubroen kaldte de ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free