Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
’En Malstrøm
Hjørnet vaggede et lidet lukket Pengeskrin af Blik
oven-paa en Hob Kontrabøger og Papirer.
Det var Udenpaaskriften paa det Brev, ban bavde
forvaret der, som i høi Grad sysselsatte ham. Det lignede
... for en Del... aldeles ... Snyde mig, ligner det ikke
Henriks Skrift! ...
Ja, ja, hvorfor ikke? — at Henrik kunde falde paa at
skrive til Søstrene? ...Men saa maatte jo Stemplet være
nogetsteds fra Udlandet, og dette var greit nok norsk!
... Og saa maatte han for det første være her i Landet,
og saa–Ja det var det, som — Andreasen snufsede
i Luften, som han veirede, — var saa besynderligt!...
Alle disse Breve, der i ét væk gik mellem Johnny og
Søstrene, og for hvilke han skulde være den hemmelige
Postkasse, saa de ikke kom til den gamle...
Andreasen havde en fin Næse, fast den var noget skjæv
ude i Tippen, og hans vekslende Ansigtsudtryk røbede,
at der ogsaa fæstede sig visse Resultater af hans
Funderinger, — et Slags Ekko af Husets mangeaarige stille,
svævende Ængstelse: — Du skal se, han er kommet hjem
i et eller andet Skibsrum der nede paa Havnen! ...
Da Mads Foss senere ud paa Formiddagen i den kjølige
Høstdag havde faat sin Overfrakke paa og var gaat ned
til Møllen, sad Marianne og Hilda sammen oppe paa
Sør-salen i fuld Befippelse over Broderens Brev:
«Kjære Søstre!
Hvorlænge vil I, jeg skal gaa her som Katten om
Vellingen? engang muss man dog deran! Gaa her hos
Antonia og se denne Konsulen vade med Vat om Benene
og høfligt skjæve og skjele til mig, gider jeg ikke længere;
han er vist ikke sikker paa, om jeg ikke har ladet mig
spærre inde hos ham for en vakker Nat at gaa ned i
Pengekisten hans. En vidtløftig Fyr, som har været
tilsjøs og paa Land om hverandre baade her og hinsides
Atlanten og saa tilslut kommer hjem fra St. Francisko
ikke mere beslaat paa Lommen end jeg, er ikke at tro;
— har naturligvis ogsaa gravet Guld og skudt Indianere
og røvet sine Kompagnoner for de stakkars otte, ni hun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
