Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
157
drede Dollars, han har at vise for sig! Jeg synes, jeg
i al Venlighed læser adskillige af den Slags Formodninger
i Øinene paa ham.
Leve hos Biermanns en otte Dages Tid, mente I?
Takker! jeg skal ikke ha hans Vindighed Sagpropsen
sprækkefærdig af Vigtighed og Protektion og Mina i
søsterlig Angst surrende omkring mig med smaa
glippende Øine som en forskrækket Svale.
Og Johnnys nede i Byen vil jeg ikke mere mishruge;
han flaar jo gjerne Skindet af sig for mig, — vil absolut,
at jeg skal ha Regninger baade her og der i Verden, som
han vil betale; og saa plagede han mig tilslut med den
Pokkers Skrædderen, som i Stilhed skulde tage Maal af
mig — til tre Dragter! — naturligvis, for at jeg, naar
Stunden endelig kom til behagelig at overraske den gamle
med min Person, ikke skulde støde hans faderlige Nerver
alt for voldsomt. Men ser I, slig som jeg nu har greiet
mig med mine Sjømandstrousers og min slidte Jakke og
min gamle Tegnebog hjemmenifra, — altid lidt at
begynde med, — over til Paimboeuf og Leeds og saa hid,
slig agter jeg — for Sandfærdigheds Skyld om ikke for
andet, — ogsaa at styre helt ind i Stuen paa Fossegaard
lige i den faderlige Favn, hvordan den nu vil slaa
sammen om mig. Jeg er jo saa stor en Prygl som han selv,
saa han dog ikke vil byde mig slige Narrestreger.
Naa ja, for at slutte med det jeg begyndte med, —
her vil jeg ikke længere være, om ikke af anden Grund,
saa fordi Antonia og jeg ligner hverandre altfor meget,
hun vil tilslut raade for hvad for Støvler, jeg skal tage
paa, endda jeg bare har det ene Par; hun minder mig
om et Lokomotiv, jeg engang saa i Chikago hoppe paa
bar Mark, slig urolig Damp er der i hende; — og
Konsulen, som har hægtet sin Vogn i hende, faar da kjende,
det rykker baade hid og did.
Og altsaa, kjære Marianne og Hilda! — jeg aarker
ikke at holde det ud længere, — har I den forlorne Søn
spadserende tilfods til Fossegaard imorgen Aften med
Ankomsttid ind af Stuedøren Klokken seks Eftermiddag
præcis efter Byens Uhr. Forbered den gamle slig, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
