Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
vort Forord i første Hefte No. 1 endnu engang.»
«Nogle har vel forment,» heder det et andet Sted,
«at Beføjelsen til Offentliggjørelse maatte indskrænke
sig til de Handlinger, der vedkommer det offentlige;
men man kunde i den Anledning spørge, om ikke
alle Udyder og slette Handlinger har, om ej direkte
saa indirekte Indflydelse paa eller vedkommer det
offentlige og har skadelige Følger for Samfundet.»
Endnu et Forsvar for disse Angrebs Berettigelse maa
her tages med, da det maaske er det mest illustrerende
af dem alle. Det lyder saaledes: «Bærer end ej meget,
af hvad der gjennem Bladene bydes Publikum, Præg
af Studium eller Visdom; viser endog meget deraf
Tegn paa personlig Animositet, Interesse og
Smaa-hedsaand, saa er det ikke desto mindre gavnligt,
at enhver offentlig fremsætter sine Tanker, naar
han føler Kald og Trang dertil, paa det samme
kan underkastes Prøvelse og Bedømmelse, ligesom
enhver, som siger sin Mening, i Almindelighed bør
antages at mene det godt, naar det modsatte ikke
er aabenbart eller bevisligt. — — At bedømme en
Mands Handlinger, lad end Dommen være nok saa
skarp, lad den endog være ensidig eller fejlagtig,
kan aldrig tilkjendegive Foragt eller Ringeagt for
Personer; at kalde saadanne Bedømmelser
Personligheder, er en Vildfarelse; det er det modsatte af
Personligheder, endog om Personer i Forbindelse
med den paatalte Handling nævnes og maa nævnes,
idet man tilsidesætter de personlige Hensyn, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
