Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•239
markeret Træk, der springer let i Øjnene; den er
saa lin, at den formelig smutter bort mellem ens
Hænder, naar man forsøger at gribe den, og dog
føler man, at den er der, naar man læser Digte som
«Løvsprætstid», «Sæterjentens Søndag»,
«Aftenstemning» o. s. v. Man faar da vove Forsøget paa
at karakterisere den, selv med Fare for, at den
skal undgaa alle ens Efterstræbelser og smutte bort
mellem Hænderne paa en.
III.
Naar jeg da skal forsøge at angive, livori det
karakteristiske ved disse Digte bestaar, vil jeg
begynde med at henvise til deres Form. Den Digter,
der tidlidere sang Winthers danske Melodier og i
«Blomster-Ole» forsøgte at synge Oehlenschlägers og
Hertz’s, har nu erhvervet sig en Form, der
udmærker sig ved sit nationale Præg. I
Overensstemmelse med sine Principer og Tidsalderens hele
Retning søger han nemlig ogsaa i denne Henseende
ind til Folket. Ligesom Thomas Moore hentede sine
Strofeformer fra de irske Folkemelodier og Henrik
Hertz Versformene i Svend Dyrings Hus fra de
danske Kjæmpeviser, saaledes henter Moe nærmest
efter Welhavens Exempel sine Strofer fra de norske
(tildels ogsaa fra svenske og danske) Folkeviser,
og fortrolig, som han er, med Folkedigtningen, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
