Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•306
glemmer han blot en lille ubetydelig, det er hendes
Kjærlighed,
Mærker han, at den lille Ting mangler, saa
tænker han: den kommer nok.
Alle Mænd tror sig Pygmalioner, der tidsnok
kan belive Gaiathea, naar den Tid kommer, da hun
nødvendigvis maa stige ned af Piedestalen.
Men Ægteskabet tænder neppe nogen
Kjærlighed; der bør tvertimod bringes et dygtigt Fond med
for at holde det ud.
En Mand kan, selv om han ikke er nogen ørn
Ægtemand, være en brav Ægtemand. Han kan
røgte sit Kald lige ivrig, lige samvittighedsfuldt.
Hans Pligter har en bestemt Begrænsning.
En Kone maa være øm, skal hun være brav.
En Kones Kald har ikke saadanne Grænser. Det
bestaar i en Skare ubestemmelige, forskjelligartede
navnløse Enkeltheder, usynlige som Duggen, der
falder, og som blot faar deres Betydning gjennem
det Sindelag, hvoraf de udgaar. I dette, i
Kjærligheden, ligger dets Ubegrænsethed. Uden denne
skrumper det ind til et Aag, en triviel Pligtfølelse,
hvori det øjeblikkelig søger sin Begrænsning.
En Mand kan sidde hele Dagen ved sin Pult,
uden en eneste Gang at tænke paa hende, for hvem
han dog arbejder. Derimod tænker han meget paa,
hvorledes den Afhandling, han arbejder paa, vil
tage sig ud i Bladet, og hvad Virkning den maaske
har paa næste Forfremmelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
