Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kampen mod Djævelen.
163
Det drejede sig jo om Godt og Ondt, om Gud og
Djævel, altsaa for hvert enkelt Menneske ikke blot om
timelig Liv og Død. men om evig tillige, om Salighed
eller Helvede. Alt var da lagi til Rette til, at her
maatte komme til at staae en Strid saa heftig som
ingensinde før, gennemrystende det hele Samfund.
En sidste, svag Mulighed var endnu tilbage, den,
at Kirkemyndighederne kunde, ligesom Paven ved
Middelalderens Begyndelse, have taget Sagen i deres Haand
og selv alene sørget for Djævelens Fortrængelse. Men
nu var jo Kirkemyndigheden ikke som i Middelalderen
samlet paa een Haand. Pavens. Der var opstaaet en
Mængde Statskirker med nye, uøvede, verdslige
Myndigheder, der først skulde tjene deres Sporer. Og
alle vare de Børn af Tiden, gennemtrægte af Farens
Storhed, opsatte paa at slaae. Kampen begyndte da
med indre Nødvendighed, og heftigst netop i de nye
Statskirker.
Kampen stod imellem Samfundet og Djævelen: den
gik ud paa at hindre Smittens Udbredelse; Hovedmidlet,
der anvendtes, var Desinfektion ved Brand.
Enhver, der nu til Dags gennemlæser blot nogle
faa af Datidens Hexeprocesser, oprøres og fyldes med
Gru ved alt det Forfærdelige, man her bliver Vidne til.
Man veed ikke, om man mest skal gyse over den
Blindhed, Raahed og Grusomhed, der fyldte Jagtherrerne,
gejstlige og verdslige, eller over Klappernes udtænkte
Ondskab og aldrig trættede Angiveri, eller over selve
Vildtets fortvivlede, lidelsesfyldte Vanvid. Baal ved Baal
rejstes der i By og paa Land, i Nordevropa, i
Mellem-evropa, i Sydevropa. ’ Gamle og Unge, Mænd og
Kvinder knebes med Tænger, straktes paa Stige, brændtes
levende, Djævelen til Afbræk, Herren til en sød Lugt.
Det var, som Djævelen selv var faret i
Menneskeskikkelse og, klædt i Kirkeskrud, spottende udlagde Tanken:
Mennesket skal ofre sig selv til Gud.
Og dog er alt dette kun den fjerne, dæmpede
Brusen af de Tanker og Stemninger, der gennemsydede
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
