- Project Runeberg -  Livsspørgsmaal : Blandede Skrifter /
285

(1888) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Livet i Byen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værtinden sagt Vaskerkonen op. Hun var allerede
kommen i Gjæld for seksti Kopek, som hun hverken
betalte eller der var Udsigt til at hun kunde
betale, og paa samme Tid vare alle Køjerne besatte,
ligesom de logerende stadig klagede over at de
ikke kunde sove om Natten for Vaskerkonens Hoste.

Dengang Værtinden havde sagt Vaskerkonen
op med det Tilføjende, at hun øjeblikkelig skulde
forlade Lejligheden, hvis hun ikke betalte, blev den
gamle Kone umaadelig glad og gav sig straks til
at puffe Vaskerkonen ud i Gaarden. Denne gik,
men en Time efter kom hun tilbage, og Værtinden
havde ikke Hjerte til at jage hende ud igjen.
Næste Dag og Dagen efter var hun endnu ikke
bleven jaget ud. „Hvor skal jeg gaa hen?“ sagde
hun stadig. Men den tredje Dag tog Værtindens
Ven, der var en født Moskover og erfaren i
de Dele, sig af Sagen og gik hen og hentede
Politiet. Kort efter kom Politibetjenten med Sabel
ved Siden og Pistol i Bæltet og efter paa en høflig
Maade at have betjent sig af de ved saadanne
Lejligheder mest passende Udtryk, førte han
Vaskerkonen ud paa Gaden.

Det var en solklar, men yderst kold Martsdag.
Gaardskarlene gik og huggede Is op, medens Vandet
løb i Strømme langs ad Gaderne. Hyrekuskenes
Smaakaner hoppede paa den frosne Sne, medens
Kjelkerne peb hver Gang de kom hen over
Stenbroen. Vaskerkonen gik paa Solsiden op af Højen
til en Kirke, som laa der i Nærheden, hvor hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:41:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livssporg/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free