- Project Runeberg -  Sydhavet /
94

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



g l
94 JACK LONDON

Naturligvis var vor Sejldug forsvunden længe før. Men
Kaptajn Oudouse havde om Bord paa Petite Jeanne
noget, som jeg aldrig før havde set paa en Sydhavsskonnert
— nemlig et Søanker. Det var en kegleformet
Sejldugspose, hvis Munding blev holdt aaben af et svært
JernTøndebaand. Søankeret var tøjret omtrent ligesom en

. Drage, saa at det skar Vandet, omtrent ligesom en Drage
skærer Luften, men med en vis Forskel. Søankeret holdt
sig lige under Havets Overflade i en lodret Stilling. En
lang Line forbandt det med Skonnerten. Resultatet blev,
at Petite Jeanne red med Stævnen lige mod Vinden og
mod den Søgang, der var.

Situationen vilde i Virkeligheden have været gunstig,
hvis ikke vi havde været lige i Stormens Bane. Ganske
vist rev selve Vinden vort Sejldug løs fra
Beslaasejsingerne, rykkede vore Stænger løse og bragte vort løbende Gods :
i Uorden, men alligevel vilde vi være sluppet pænt fra det, ’.
hvis ikke vi havde befundet os lige foran det
fremrykkende Stormcentrum. Det var det, der gjorde Ende paa os.

Jeg befandt mig i en Tilstand af bedøvet, følesløs, lammet |

Sammensynken af at have udholdt Vindens Tryk, og jeg

tror, at jeg var lige ved at opgive det hele og dø, da Centret

ramte os. Slaget, som vi fik, var et absolut Vindstille. Der |

rørte sig ikke et Pust. Den Virkning, det gjorde paa én, l
[
|
|

£ ——||—OP.

var kvalmende.

Man maa huske, at vi i Timevis havde været i en
Tilstand af forfærdelig Muskelspænding for at modstaa det
frygtelige Tryk af den Blæst. Og saa blev dette Tryk
pludselig taget bort. Jeg véd, at jeg havde en Følelse, som om
jeg skulde udvide mig, flyve i Stykker i alle Retninger. Det
syntes, som om hvert Atom i mit Legeme frastødte hvert
andet Atom og stod paa Nippet til at styrte med
uimod



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free