- Project Runeberg -  Sydhavet /
122

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







122 JACK LONDON

„Ja,“ sagde han netop, „det var det smukkeste Fartøj
her paa Kysten. Men da den nægtede at vende, var
Kanoerne ude efter den, endnu førend den havde stødt paa
Revet. Der var fem hvide Mænd om Bord og et Mandskab af
tyve Mand fra Santa Cruz og Samoa, og kun
Forretningsføreren slap fra det. Desuden var der tresindstyve hyrede
Arbejdere. De blev allesammen kai-kai’ede. Kai-kai? —
aa, om Forladelse. Jeg mener, de blev ædt. Og saa var
der James Edwards, et dandyrigget —+ ;

Men i det Øjeblik lød der en Ed fra Styrmanden paa
Dækket og et Kor af vilde Skrig. En Revolver knaldede tre
Gange, og der hørtes et lydeligt Plask. Kaptajn Hansen var
øjeblikkelig sprungen op ad Kahytstrappen, og Berties Øjne
var blevet fortryllet ved at faa et Glimt af, at han trak sin
Revolver frem, idet han sprang. Bertie gik forsigtigere op
og tøvede, førend han stak Hovedet op ad Kahytslugen.
Men der hændte intet. Styrmanden stod med Revolveren
i Haanden og rystede af Sindsbevægelse. En Gang fo’r
han sammen og drejede sig halvt om med et Sæt, som om
der truede ham en Fare bagfra.

„En af de Indfødte faldt over Bord,“ sagde han med en
underlig indædt Stemme. „Han kunde ikke svømme.

„Hvem var det?“ spurgte Skipperen.

„Auiki,“ var Svaret.

„Jamen hør, véd De hvad, jeg hørte Skud,“ sagde
Bertie med dirrende Iver, for han lugtede et Eventyr, og det
et Eventyr, som var lykkeligt overstaaet,

Styrmanden snurrede sig rundt imod ham og snerrede:

„Det er en forbandet Løgn. Der er ikke blevet aftyret
et Skud. Niggeren faldt over Bord.“

Kaptajn Hansen betragtede Bertie med stive, glansløse
Øjne.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free