Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
havde skaffet sig ret ubeherskede Udbrud. Saaledes
levede der i det forrige Aarhundrede en Vendsyssel-
Præst, »gale Sidenius«, som han kaldtes, hvem
Datidens Præstekrønike rent ud nævner som en
berygtet Slags- og Svirebroder, der sad paa Kroerne
og drak Brændevin med Bønderne, og hvis Ustyr-
lighed tilsidst gik saa vidt, at han en Paaskedag
midt under Gudstjenesten i Drukkenskab slog
Degnen i Kirkegulvet, saa der sprøjtede Blod op
paa Alterdugen. Dog, langt den overvejende Del
af Slægten havde været fromme Kirkens Strids-
mænd, adskillige af dem tillige belæste, ja lærde
Mænd, teologiske Granskere, fuldt saa meget
Forstands- som Følelsesmennesker, der i deres
landlige Afsondrethed havde søgt Erstatning for
aandeligt Samkvem i et stille, indadvendt Tanke-
liv, en stedse inderligere Fordybelse i deres egen,
indre Verden, i hvilken de da altid tilsidst fandt
Tilværelsens sande Værdier, dens rigeste Lykke,
dens egentlige Maal.
Det var denne i Slægten nedarvede Ringeagt
for alle timelige Tings Værd, der havde været
ogsaa Johannes Sidenius’ mægtige Værge i Livets
Kamp og bevaret hans Ryg rank trods Armods
Tryk og mangeartet Modgang. Men han havde i
saa Henseende ogsaa haft en god Støtte i sin
Hustru, med hvem han levede det inderligste og
lykkeligste Samliv, skønt de egentlig ikke lig-
nede hinanden. Ogsaa hun var et dybt religiøst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
