- Project Runeberg -  Lykke-Per / 1. Hans Ungdom /
14

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14
allerede bleven for stor til, at hun herfra kunde
holde Øje med ham og hans Færd.
Saaledes gik det,til, at Peter Andreas saa at
sige fra sin Fødsel blev forældreløs i sit eget
Hjem. I sine første Leveaar havde han sit Til-
hold i Pigekammeret og ovre i Udhuset hos en
gammel Brændehugger, hvis nøgterne Betragtninger
over alle forefaldende Begivenheder tidligt paa-
virkede Drengens Virkelighedssans. Senere fandt
han ligesom et andet Hjem i Nabogaardene og i
nogle tilstødende, store Tømmerpladser, mellem
hvis Gaardskarle og Krambodssvende han ligeledes
tilegnede sig et ganske verdsligt Syn paa Livet og
dets Goder. Samtidigt udviklede dette Friluftsliv
hans Krop og lagde en kraftig Teglstensrødme paa
hans tykke Kinder. Blandt Gadens og Tømmer-
gaardenes Ungdom blev han snart frygtet for sine
Kræfter, og han opkastede sig tilsidst til en
Slags Fører for en lille Skare af dem. Uden at
nogen i Hjemmet anede det, voksede han op
som en lille Vild. Det var først, da han blev
ældre, og navnlig, da han i Niaars-Alderen var
kommen ind i Byens Latinskole, at Drengens
farlige Tilbøjeligheder blev rigtig aabenbaret; og
Forældre og Lærere fik nu travlt med at raade
Bod paa, hvad der var forsømt.
Men da var det forsilde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:07:24 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/1/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free