- Project Runeberg -  Lykke-Per / 1. Hans Ungdom /
20

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20
gjorde en Virkning, ganske modsat den tilsigtede;
det var Peter Andreas selv. I allerførste Øjeblik
var han vel bleven ikke saa lidt betuttet over den
usædvanlige Form for en Tilrettevisning. Men
det varede ikke længe, før netop dens Højtidelig-
hed frembragte et fuldstændigt Omslag hos ham.
Han havde overhovedet aldrig ladet sig imponere
af Faderen. Dertil havde han været en for lærvillig
Elev af sine gamle Venner, Gaardskarlene og
Krambodsvendene, der langtfra altid havde om-
talt ham i de respektfuldeste Udtryk. Dog havde
han hidtil ikke været helt ufølsom for de mange
gudelige Ord og hele det truende Bibelsprog, hvor-
med baade Faderen og Moderen idelig søgte at
tale til hans Samvittighed, ja naar han om Søn-
dagen saa’ sin Fader knæle i den hvide Messesærk
foran Alteret eller staa oppe under den billed-
skaarne Prækestols svævende Lydhimmel, havde
han endog undertiden kunnet gribes af en forbi-
gaaende Ærefrygtsfornemmelse. Men i dette Øje-
blik fik end ikke Bibelsprogene nogensomhelst Magt
over hans Sind. Dertil var der efter hans nøgterne
Drengeforstand et altfor taabeligt Misforhold mel-
lem denne højtidelige Paakaldelse af Vorherre og
det Par sølle Æbler, han havde rapset over et
Plankeværk. Og jo længere Faderen vedblev at
tale, jo lydeligere hans Søskendes dybe Sinds-
bevægelse ytrede sig omkring ham, med des større
Overlegenhed betragtede han den hele Scene. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/1/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free