Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Forhold til det Religiøse. Der nedlagdes i disse
Øjeblikke i hans sorgløse Sind de første Spirer
til et uforsonligt Slægtshad, en trodsig, stridbar
Ensomhedsfølelse, der blev Sjælen og Drivkraften
i hans fremtidige Liv. Han havde fra ganske
lille følt sig forladt, ligesom husvild, under sine
Forældres Tag. Nu begyndte han at spørge sig
selv, om han ogsaa virkelig hørte hjemme dér;
om han ikke var et fremmed, et udsat Barn, som
Forældrene havde taget sig af. Jo mere han i
Ensomhed tænkte over Tingen, des sandsynligere
forekom den ham. Alt, lige til den forøgede
Skyhed, hvormed hans Søskende efter denne Dag
omgikkes ham, syntes ham med ét at bestyrke hans
Mistanke. Havde han ikke de hundrede Gange
maattet høre, at han ikke var som de andre?
Havde Faderen nogensinde givet ham et Kærtegn
eller blot et venligt Ord? Og hans Udseende?
Naar han saa’ sig i Spejlet, fandt han, at han
var mørkere end sine Søskende, havde rødere
Kinder og hvide, stærke Tænder. Han huskede
nu ogsaa, at Naboens Gaardskarl en Gang havde
sagt, at han lignede en Zigøjner.
Denne Tanke, at han ikke var sine Forældres
Søn, forfulgte ham under hele Opvæksten. Den
blev tilsidst hans fikse Idé. Den gav ham nem-
lig ikke alene en Forklaring paa hans Særstilling
i Hjemmet; den tilfredsstillede desuden i høj Grad
hans Drengestolthed. Han havde altid følt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
