Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Baade hans Forældre og Lærerne i Skolen
blev efterhaanden opmærksom paa den Inde-
sluttethed, der var kommen over Drengen i de
senere Aar og undertiden næsten kunde antage
Karakteren af en Monomani. Hjemme i Stuerne
var han lutter tavs Utilgængelighed, tilsyneladende
ligegyldig for Alt og Alle. Ogsaa udenfor Hjemmet
gik han sine egne, usporlige Veje. Faderen kunde
saa at sige ikke faa et Ord ud af ham; og selv
overfor Moderen, der dog før havde haft en Del af
hans Fortrolighed, og hos hvem han, naar det kom
til Stykket, ogsaa altid havde fundet mest Over-
bærenhed og Forstaaelse, blev han bestandig
mere tilmuret. Endnu kunde han vel af og til
i Mørkningen, naar hun var alene, komme ind
til hende og sætte sig ved hendes Seng og ligesom
i gamle Dage afløse en af de yngre Søskende
ved Gnidningen af Aareknuderne paa hendes syge
Ben. Men aldrig fik hun andre Svar af ham
end Ja og Nej, naar hun søgte at trænge ind
paa ham for at faa at vide, hvad det var, han
gik og rugede over.
Alligevel søgte baade hun og Faderen en Tid
at trøste sig med den Tanke, at hans Tavshed
kunde være et Tegn paa, at han var begyndt at
gaa i sig selv. — Men da hændte der en Dag
noget, der med ét udslukte deres sidste Haab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
