Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
paa Gaden gik nogle Folk forbi. Man knnde
ikke høre andet end deres Stemmer. Et Lag
nyfalden Sne gjorde Skridtene lydløse.
»Vil du saa have, at jeg skal læse mere?«
spurgte Signe.
»Aa, lad det kun være,« sagde Faderen, rejste
sig derpaa og gav sig til at spasere frem og til-
bage paa Gulvet for at ryste Døsigheden af sig
inden Aftenbønnen.
Det varede nu heller ikke længe, før der
udenfor paa Gaden hørtes en dyb Brummen,
den gamle Vægters »Sang«, der lød, som om en
fuld Mand gik og snakkede højt med sig selv.
I det samme gav de to Smaapiger sig til at pakke
deres Sysager sammen, og lidt efter rejste ogsaa
Signe sig. Med udpræget Ordenssans lagde hun
Aviser og Strikketøj tilside, kaldte derpaa den
gamle Tjenestepige ind fra Køkkenet og satte sig
ved det opslaaede Klaver.
»Skal vi ikke i Aften synge: »Lover Herren,
han er nær«,« — lød det inde fra Moderen.
»Hører du, Signe,« sagde Faderen. Han havde
stillet sig hen bag den store Lænestol, paa hvis
Ryg han hvilede sine foldede Hænder; og i denne
Stilling istemte han nu Salmen med den lille,
uskønne Sangstemme, som fra hans allerførste
Gudstjeneste dér i Byen havde vakt Menighedens
udulgte Munterhed og forskaffet ham Øgenavnet
»Frøen«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
