Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
fra Sengen. »Der er nogen, der ringer paa Port-
klokken,« sagde hun. Straks, da Sangen standsede,
hørte ogsaa de Andre den tunge Natklokke klemte
helt henne i den anden Ende af Huset; og denne
usædvanlige, ulykkebebudende Lyd midt i Aftenens
Stilhed virkede uvilkaarlig opskræmmende paa dem
Alle. Faderen gik hastigt gennem de tilstødende
Værelser ind i sin Stue og slog her et Vindue
op. »Hvem kommer her og kalder ved Nattetid?«
raabte han ud. Inde i Dagligstuen kunde man
høre, at en Mandsstemme svarede ude paa Gaden.
Og mens de to Smaapiger, helt uhyggelige tilmode,
vekselvis saa’ paa hinanden og hen paa Signe, der
var bleven siddende ved Klaveret, fortsatte Faderen
i ret skarp Tone sin Underhandling: »Deres Barn
sygt? . . . Hvad er Deres Navn, og hvor boer De? . . .
Krankstuegyden ... Ja saa ... Hvor gammelt er
Barnet? . . . Det er besynderligt, som Folk i denne
By faar travlt med at forlange Præstens Hjælp,
saasnart der er Fare. Til daglig Brug føler de
ingen Trang til Guds Ords Trøst. Hvorfor har
De ikke ladet det Barn døbe for længe siden ? . . .
Ja naturligvis skal jeg komme. De maa gaa hjem
og ordne alt fornødent forinden. Men jeg
forlanger, at der er Lys paa Trappen, naar jeg
kommer,« raabte han efter Manden, da han al-
lerede én Gang havde lukket Vinduet.
Saasnart han kom tilbage til Dagligstuen,
spurgte han efter Peter Andreas. »Han gik op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
