Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Tiden havde haft Mistanke til Peter Andreas og
nu fandt hans Værelse tomt, havde hun an-
stillet en nærmere Undersøgelse og derved fundet
Vinduet i Forstuen staaende paa Klem og friske
Spor i Sneen udenfor.
Henne i Sengen havde Moderen forsøgt at
rejse sig. Nu lagde hun sig tilbage paa Puden
med et klagende Udbrud og holdt Haanden for
Øjnene som en, for hvem det svimler. Præsten
gik hen til hende og greb hendes anden Haand.
»Rolig, Mo’er ... rolig!« sagde han, skønt hans
egen Stemme skælvede. — »Gud se i Naade til
os!« stønnede hun. — »Amen!« sagde Præsten
stærkt; han slap ikke hendes Haand. —
Imidlertid befandt Peter Andreas sig ude paa
de store Bakker nordfor Byen, hvor en livlig
Skare af halvvoksen Ungdom i disse Aftener drev
Slædesport i det klare Maaneskin. Det var selve
den kongelige Amtschaussé, man havde udvalgt
til Bane — en bred, jævnt nedadskraanende
Vej, der fra Bakkehøjden førte i en enkelt stor
Svingning lige ind til Byen, ja her kunde man
endda, dersom man havde tilstrækkelig Fart paa
og ikke var bange for Vægteren, rutsche gennem
hele den stejle Nørregade næsten ned til Torvet
foran Raadhuset. Under hele denne lange Ned-
fart havde man foran sig den frieste og videste
Udsigt over Egnen: først nedover selve Byen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
