Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
den gamle Politiker og Redaktionssekretær Ree-
balle, en lille, hjulbenet, parykbærende Dværg med
ét blankt skinnende og ét ligesom ormstukkent Øje
og med et langt, gulhvidt Bukkeskæg ned over et
snavset Skjortebryst — et yndet Objekt for Kari-
katurtegnerne i Byens Vittighedsblade. Med en for-
tygget Cigarstump i Mundvigen, begge Hænderne
skjulte bagpaa under Bukselinningen, drev han i
oftest temmelig drukken Tilstand omkring mellem
Bordene, slog sig ned snart hist, snart her selv
hos ham ganske ubekendte Folk og blandede sig
vrøvlagtigt i deres Samtaler, indtil han, naar Ingen
længer vilde høre paa ham, satte sig hen ved
Buffeten til Lisbeth for her ved en Sodavand at
give sig Luft i forbitrede Udfald mod Menneskenes
Dumhed og Verdens Utaknemlighed. Ogsaa han
vilde nemlig reformere Menneskeheden men i klas-
sisk Aand. Hans Ideal var Sokrates. Hans Stand-
punkt var den klare, ædruelige Erkendelses. I sine
mest omtaagede Øjeblikke yndede han at slaa sig
for sit Bryst og kalde sig »den sidste Græker«.
Skønt Per var saa meget yngre end alle disse
Folk og egentlig aldrig selv havde gjort nogen Til-
nærmelse, blev han efterliaanden inddragen i deres
Kreds og halvt Kammerat med flere af dem, dels
paa Grund af sine personlige Egenskaber — for sine
»maleriske røde Kinders« Skyld, som Fritjof Jensen
ved en Lejlighed ytrede — mest dog paa Grund
af sit Forhold til Lisbeth, der langt hurtigere, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
