Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Forpligtelser er fyldestgjorte, er der saamænd ikke
mange tusind Kroner tilbage ... i det højeste til
en Udenlandsrejse eller lidt anden Morskab!«
»Han er bleven fuld,« tænkte ganske koldsin-
digt Per, der havde lagt Mærke til, at Neergaard
i den sidste Tid gentagne Gange havde fyldt og
tømt sit Glas. Og virkelig saa’ han ogsaa ud om-
trent som en drukken Mand. Hans indsunkne
Kinder, der et Øjeblik havde været stærkt røde
paa det skarpe Parti over de fremtrædende Kind-
ben, var atter bleven gustenblege, Øjenhulerne
sorte, Hagen blaa som paa et Lig. Ogsaa hans
Maade at tale paa og især hans Bevægelser, der
ellers var saa rolige og beherskede, røbede et
Menneske, der ikke længer havde Herredømmet
over sine Nerver.
»Ja, ja — det var jo ikke ilde, det,« sagde
Per, idet han slog hans Tale hen i Spøg, og
greb sit Glas for at tage Afsked. Men da blev
Neergaard helt febrilsk og bad ham indtrængende
om at blive.
»Hvorfor vil De gaa? . . . Det er jo ikke silde.
Bliv dog i hvert Fald lidt endnu ... Er her ikke
kvalmt herinde? Lad os lukke lidt op,« sagde han
og gik hen og slog et Vindu op, saa den friske
Frostluft for ind i Stuen og fik Lampen til at ose.
»Se-se,« tænkte Per, der erindrede sig hin
Natte-Samtale med den store Fritjof henne i »Gry-
den«. »Begynder nu ogsaa han at se Spøgelser!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
