Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
første, hun begunstigede? Om hun saa havde haft
hundrede Elskere før ham, hvad betød det over-
for den Kendsgærning, at hun nu fuldt ud var
hans, hans Ejendom, hans Erobring . . .?
Han saa’ med ét hendes Hænder flagre som
et hvidt Duepar op i Luften og hørte hende tri-
umferende udbryde: »Her fandt jeg endelig ét . . .
Pas nu paa!« Han fangede i Flugten det ham til-
slyngede Bær men greb i det samme om den
Haand, der havde kastet det, og vilde i sin Hen-
rykkelse trække den til sig over Bordet for at
føre den til sine Læber, da Døren blev slaaet op
og Opvarteren og hans Følgesvend viste sig med
Anretningen.
Nu blev Champagnen skænket op, Fadene af-
dækkede; og da de igen var bleven alene, løftede
han sit Glas til en Hyldingsskaal og drak det ud
til Bunden. Alligevel vedblev der, uden at han
forøvrigt selv mærkede det, at være noget af-
dæmpet i hans Væsen, noget resigneret i det hede
Blik, hvormed han under Maaltidet ufravendt be-
tragtede hende. Ligesom hin Aften, da han var
Ivan Salomons Gæst, sad han omgiven af konge-
lige Retter; men det var denne Gang ham, der
lod Delikatesserne urørte, medens Fru Engelhardt
var »Naturbarnet«, der uden overdreven Følsomhed
lod sig Maden smage og endog en Gang lod Op-
varteren kalde ind for i temmelig opbragt Tone
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
