Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Da han, efter at have vækket Portneren og
afgjort Regningen med ham, atter befandt sig ude
paa Gaden, tændte han sig en Cigar for straks »at
ryge Heksen ud af sin Bevidsthed«. Opstrammet
af den friske Natteluft gjorde han sig i det hele
Umage for at tage Sagen halvt humoristisk, . . .
betragte den ganske nøgternt. Han vilde ligesom
ikke længer tilstaa for sig selv, hvor dybt et Ind-
tryk den havde gjort paa ham. Mens han paa
maa og faa drev gennem de mørke Gader, søgte
han at indbilde sig, at al den Skade, der var sket,
indskrænkede sig til et krøllet Skjortebryst og det
halve Hundrede Kroner, som Spasen havde kostet
ham. Men han fik alligevel ikke Bugt med sin
ophidsede Sindsstemning. Bag alle hans kaade
Betragtninger over Nattens Tildragelser lurede en
bitter Forudfølelse af, at disse Timer næppe vilde
blive uden Indflydelse paa den »Appetit paa Livet«,
som Neergaard havde misundt ham. — — Det
lede Fruentimmer! Hvem kunde vide, hvor
mange andres Død og Elendighed hun havde paa
sin Samvittighed. Naar han tænkte paa, hvor-
ledes hun forleden paa Ballet havde villet tvinge
ham til at danse med den unge, blonde Dame, bare
fordi denne et Øjeblik syntes at interessere Neer-
gaard, forstod han rigtigt, med hvilken dæmonisk
Skinsyge hun ligesom en Edderkop blev ved at
indspinde og bevogte sine Ofre, endog dem, hun
allerede havde udsuget, — og det løb ham koldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
