Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Imidlertid stod Højbaadsmanden oppe paa
Dækket, støttet til sin Paraply, og lod med sin
urokkelige Admiralsmine Blikket glide hen over
Vanter og Spryd, mens unge Didriksen — i tryg
Forventning om, hvad der forestod — havde sat
sig ned i en Rulle Tov for der at afvente Tidens
Fylde.
Endelig var da alting afgjort nede i Lasten,
Handelen sluttet, og Varerne bragt op paa Dækket.
Og nu foregik der en Scene, der ved disse Besøg
gentog sig med samme Regelmæssighed som en
Vittighed af Bolteslager Fuss. Skipperen aabnede
Lemmen til Kahytten og bad sine Gæster gøre
ham den Ære at tage en lille Bid Mad i al Be-
skedenhed. Men Madam Olufsen vilde paa ingen
Maade tage mod en Indbydelse, der kom hende
saa overraskende. Ogsaa Højbaadsmanden væg-
rede sig paa det bestemteste ved længer at op-
holde Tiden for deres Ven, medens unge Didrik-
sen, alt for vel kendt med disse Formaliteter,
rolig spyttede Skraaen ud i Haanden og gemte
den i sin Vestelomme.
Snart sad man da ogsaa nede i det lille hygge-
lige Lukaf, hvor Mortensens navnkundige Flens-
borger Rom tronede midt i en Opdækning, som
selv Madam Olufsen maatte yde sin Anerkendelse.
Dog beholdt hun sin ene, sorte Handske paa for
at antyde, at hendes Overgivelse kun var halv,
og at hun hvert Øjeblik var parat til Opbrud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
