Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
og bange, ja ligesom en anden Fritjof Jensen
havde givet sig til at fable om Mørkets Magter
og mystiske Dæmoner, skønt Sandheden var den
simple, letforstaaelige og tillige saare trøstefulde og
opløftende, at Livet i sin Vælde overvandt alle
Selvets smaa Fornemmelser lige til Dødstankens
Uhygge; at Mands og Kvindes Favntag var det
Himmerige, hvor der var Glemsel for alle Sorger,
Tilgivelse for alle Synder; hvor Sjælene mødtes
i skyldfri Nøgenhed som Adam og Eva i Para-
disets Have. I hint Øjeblik, da han stod ved
Fodenden af Fru Engelhardts Seng og trods Had
og Afsky endnu følte sig uimodstaaeligt dragen
mod hendes hvide Bryster, havde Tilværelsens
Urgrund afdækket sig for ham. Men i Stedet
for at lade sig betage og henrive havde han
som det forhutlede Præstegaardsprodukt, han nok
alligevel inderst inde endnu var, givet sig til at
slaa Kors for sig, ja været paa Nippet til at op-
træde som Bodsprædikant.
Han ærgrede sig grundigt over sig selv. Saa
ynkeligt havde han altsaa svigtet den første Gang,
Livet for Alvor havde prøvet hans Tro! . . . Og
hvor var det egentlig betegnende! Mens Fru
Engelhardts virkelige moralske Skrøbeligheder —
hendes Løgnagtighed og Skaberi f. Eks. — ikke
i nogen særlig Grad havde frastødt ham, havde
han overfor det eneste, der i Virkeligheden
kunde forsone med disse Skavanker, den mæg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
