Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
»Naa, de har det vel godt?« sagde Peter An-
dreas henkastende og saa’ op paa Røgen fra sin
Cigar.
»Aa nej, det kan jeg jnst ikke sige. Fa’er har
skrantet en Del i den sidste Tid.«
»Saa-aa.«
»Han er . . . temmelig daarlig endogsaa.«
»Naa ja, han er jo gammel snart.«
»Hvad jeg vilde sige, ... jeg havde, forinden
jeg rejste hjemmefra, en længere, fortrolig Samtale
med Lægen; og jeg fik ved den bestyrket, hvad
jeg iøvrigt selv straks, da jeg saa Faer, havde et
bestemt Indtryk af, . . . nemlig, at hans Tilstand
giver Anledning til de alvorligste Bekymringer.
Jeg troer, kort sagt, vi maa være forberedte paa,
at Fa’er inden ret lang Tid gaar bort.«
Per, som følte Broderens Øjne hvile paa hans
Ansigt, fortrak ikke en Mine. Dog svarede han
ikke paa en Bemærkning, Eberhardt lidt efter lod
falde om, at han — Peter Andreas vel intet
havde anet om Faderens Sygdom. Han var ikke
saa sikker paa sig selv, at han turde tale.
Og paany forundrede han sig over, at denne
Efterretning overhovedet kunde gøre noget Ind-
tryk paa ham. Hans Fader? Hans saakaldte
Fader? Levende eller død . . . hvad angik den
gamle Mand ham?
Det var i Virkeligheden heller ikke Sorg, han
følte ved Budskabet; ikke en Gang Vemod, mindst
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
