- Project Runeberg -  Lykke-Per / 1. Hans Ungdom /
183

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

183
jeg er i Besiddelse af de fornødne Midler til et
standsmæssigt Underhold.«
»Ja, det er sandt,« sagde Eberhardt med en
Stramning af Munden, der skulde gælde for et
Smil. »Jeg hører ved min Tilbagekomst, at du
har arvet ... en Selvmorder.«
»En af mine Venner — ja.«
»Jeg haaber da, at du tilbageviser den Art
Gaver, Peter Andreas.«
»Hør, jeg synes, du en Gang skulde gøre Alvor
af din Trusel om ikke at blande dig i mine An-
liggender. Jeg har aldeles ikke anmodet dig om
at være min juridiske Raadgiver.«
»Ja, jeg sér, at det i det hele er ørkesløst at
tale med dig,« sagde Eberhardt og rejste sig. »Jeg
skal ikke yderligere forlænge denne Samtale.«
»Som du vil.«
Han tog straks sin Hat for at gaa. Men da
han stod med Haanden paa Dørlaasen i Begreb
med at forlade Stuen, vendte han sig efter et
Øjebliks Betænkning endnu en Gang om imod
Broderen, der var bleven siddende paa sin Stol,
og sagde:
»Jeg maa dog sige dig endnu et, Peter Andreas!
Skønt du — med dine Følelser — rimeligvis vil
have vanskeligt ved at forstaa det, vil jeg sige
dig, at der er ingen af alle os Søskende, paa
hvem baade Fa’er og Mo’er tænker saa meget
som paa dig. Nu, da jeg var hjemme, gik der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/1/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free