Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over Muren. Og nu gik Passiaren en Stund
livlig, mens de Gamle puslede derudenfor i den
lille Stump Have, hvor Pladsen var saa ind-
skrænket, at de to store Mennesker daarligt paa
én Gang kunde bukke sig uden at støde sammen
ned den Del af Ryggen, der — som Olufsen
plejede at sige med en respektløs Hentydning til
Skabelseshistorien — »blev klasket paa bagefter
af alt det, der var tilovers«.
Om Aftenen, naar det var smukt Vejr, satte
Pe: sig undertiden ud til Højbaadsmanden paa
en lille Bænk, der var anbragt op ad Planke-
værket under et Par sammenslaaede Lægter, det
saakaldte »Lysthus«, hvorfra man efter de Gamles
Mening havde det bedste Overblik over det hele
Haveanlæg. Undertiden hændte det saa, at en og
anden af Husets gamle Venner kiggede ind til
dem, enten det nu var den alderstegne Ober-
tømmermand Bendtz, der kom rokkende ved sin
S:ok for at beklage sig over sin Lændegigt, eller
det var den immerglade Bolteslager Fuss med
sit kirsebærfarvede Ansigt og hvide Gorillaskæg.
Madam Olufsen blandede da gærne en varm
Romtoddy til dem; og naar saa Bolteslageren
havde ladet Trine løbe hjem efter hans Guitar,
blev der Glæde i det hele Hjærtensfryds-Kvarter.
Ovre i det bagved liggende Hus boede nemlig en
ung Kanonér, der spillede smukt paa Humle.
Hver Aften sad han oppe bag et aabent Vindue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
