Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Og — som det jo gærne gaar, naar en Kætter
omvender sig — slog hans Fornægtelse nu om i
sin Modsætning og blev til Overtro. Saa gammel
han var bleven, slap han ikke for at gaa den hele
Kærligheds-Skala igennem lige fra Sværmeriet til
Overspændtheden og den drengeagtige Sentimen-
talitets Han, som overfor Kvinder altid havde søgt
at gøre Vejen fra Ord til Handling saa kort som
mulig, blev i Forholdet til denne djærve unge
Pige Nænsomheden selv, saa høvisk i Ord, saa
ridderlig i Adfærd som nogen blaaøjet Ingemannsk
Helt. Han akkurat tillod sig, naar det var bleven
tilstrækkelig mørkt, at byde hende sin Arm,
som hun altid meget villigt modtog. Men det
varede længe, inden han fik Dristighed til ved
Afskeden at bede hende om et Kys. Og da hun
virkelig en Aften tilstod ham det, og han ved
det sidste Skær af Aftenrøden saa’, hvorledes
jomfruelig Undseelse fik hendes Kinder til at gløde,
fortrød han næsten sin Bøn og tog hende saa
varsomt ind til sig, som var han i Færd med at
begaa en Helligbrøde.
»Nu saa’ jeg Deres Øjne,« sagde han for at
forlænge det søde, syndefulde Øjeblik. »De er
blaa.«
Til Gengæld skete det rigtignok, saa saare han
følte Varmen fra hendes Læber, at al hans gamle
Vildmandsbrunst atter blussedeop i hansBlod. Han
drog hende ind til sig og kyssede i stigende Liden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
