- Project Runeberg -  Lykke-Per / 2. Finder Skatten /
34

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34
haanligt affejede Hedekanal - Projekt blev taget
frem igen til nøjere Drøftelse.
Ganske rød af Anstrengelse skød Obersten
pludselig alle Papirerne fra sig og sagde:
»Lad mig beholde alle disse Ting en otte
Dages Tid. Vi maa jo se at faa bragt noget ud
af det . . . at skille Hveden fra Klinten, den for-
skrækkelige Masse Klinte! Før der kan være Tale
om at faa det frem i Maanedsskriftet, maa det
hele jo stærkt sammentrænges, — jeg skal for-
søge, hvad jeg kan udrette. Nu, da jeg bedre
forstaar Deres Plan, indrømmer jeg Dem, at
den maa ses i sin Sammenhæng, fremstilles
i sin Helhed for at komme til sin Ret. Som
et rent Tankeeksperiment betragtet er den jo i
hvert Fald ganske morsom og vil sikkert kunne
interessere i Tekniker-Kredse. De har Idéer, unge
Mand! — Husk bare paa, at dette kan være en
ret farlig Egenskab hos en Ingeniør. Bliv for
Guds Skyld ikke nogen Projektmager! Vi har
ved Gud nok af den Slags i Forvejen! . . . Altsaa,
kom til mig om en Ugestid.«
Obersten trykkede hjærteligt Pers Haand til
Afsked.
»Det er dog Pokker til Øjne, De har, Mand!«
udbrød han uvilkaarligt, da de stod ved Døren.
»De ser paa Folk ligesom en Ulv, naar den
smiler. Naa — god Jagt!« endte han leende
og slog endnu en Gang sin Haand i hans.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/2/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free