- Project Runeberg -  Lykke-Per / 2. Finder Skatten /
66

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66
hedssag for ham. Med sine mange latterlige Egen-
skaber var den lille Ivan inderst inde et sjælden
uegennyttigt ogvarmtfølende Menneske, hvis Væsen
var Hjælpsomhed, hvis Natur det var at til-
bede, og hvis eneste Passion var den at bidrage
til, at hans Afguder kunde tilfredsstille deres.
Han kendte alle Pers Forhold langt bedre,
end denne anede. Han havde ogsaa længe
været vidende om, hvor daarligt det stod til med
hans Pengesager, og det havde været hans store
Sorg, at Pers afvisende Holdning bestandig havde
hindret ham i at tilbyde sin venskabelige Hjælp.
Pludselig standsede han og udbrød:
»Aa, hvor kedeligt, at jeg bliver nødsaget til
at afbryde denne interessante Samtale. Men jeg
har lovet min Moder og min Søster at tage med
dem ud for at se til vort Landsted. Og dér ser
jeg allerede Vognen komme.«
Ved at kaste Blikket fremefter opdagede Per
et Stykke borte en Herskabs-Ekvipage paa den
smalle Kørevej, der laa nogle Fod lavere end
Spaserestien. Bag et Par høje, brune Heste saaes
en Kusk og en Tjener i Liberi og bag disse igen
en hvid og en lilla Silkeparasol.
Per gjorde straks Mine til at forlade Salomon.
»Nej, nu maa De virkelig en Gang gøre Alvor
af at hilse paa min Familie,« bad denne og holdt
om hans Haand. »Det vil glæde baade min Moder
og min Søster at se Dem.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/2/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free