Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
sin Aarsag i Sygdom eller Sorg, prægedes hendes
hele Skikkelse og Væsen — lige til den Maade,
hvorpaa hun gav ham Haanden og takkede ham,
fordi han var kommen — af den fine og blide
Ynde og den Takt, som ikke lader sig erhverve
men er fornemme Slægters Særeje.
»Det har — haaber jeg — ikke undret Dem,
Hr. Sidenius, at jeg en Gang gærne vilde se Dem
og tale lidt med Dem,« begyndte hun, efter at
de var kommen til Sæde overfor hinanden i et
Par lave Lænestole ved et af Vinduerne. »De
var jo min kære afdøde Broders sidste Ven og
Fortrolige. De var jo vel næsten ogsaa den, med
hvem han sidst talte «
I det samme forstod Per alt. Han troede nu
ogsaa at huske, at der paa Baronessens Visitkort
havde staaet et: »født Neergaard«, som han paa
Grund af Navnets Almindelighed ikke havde lagt
videre Mærke til. Ligeledes erindrede han nu at
have hørt af den Sagfører, der havde ordnet Boet
efter Neergaard, at denne havde to Søstre, af
hvilke den ene var rigt gift med en Godsejer i
Sverig.
»Jeg har« — vedblev hun — »længe været
besjælet af Ønsket om at lære den Mand at
kende, til hvem min eneste Broder i sine sidste
Dage følte sig saa nøje knyttet, ja i hvem han —
saaledes som han skrev til os i Anledning af sine
testamentariske Bestemmelser — havde fundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
