Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Per blev staaende oprejst, indtil hun naaede
hen til Døren. Det tog sig ud som en vidtdreven
Høflighed af ham men var i Virkeligheden et
Fif, han benyttede, for at faa Lejlighed til des
mere ugenert at betragte hende, bedømme hendes
Højde, Figur, Holdning, Gang, ... og han fandt
hende i enhver Henseende fuldkommen. Med
Gangen havde han været mindst veltilfreds, da
hun før traadte ind i Stuen; den var nu ogsaa
en lille Smule vraltende. Men heller ikke den
ønskede han nu anderledes. Den syntes ham
netop at særtegne hende som Kvinde, som Hun,
og virkede derfor stærkt betagende paa hans
Sanser.
Hun er vist en Del koket — sluttede han
sin Dom over hende, idet han atter satte sig.
Men ligemeget! Hun er bedaarende! En kælen
lille Panterkat! . . . Og rig, rig! tilføjede han,
idet hans Blik gled rundt i Salen, som tog det
paa Forhaand det hele Palæ og alle dets Skatte
i Besiddelse.
Det var da ogsaa temmelig adspredte Svar,
han nu gav Fru Salomon, der efter Datterens
Bortgang atter havde taget Ordet og søgte at
lede Samtalen hen paa hans Studier. Men iøvrigt
blev de heller ikke denne Gang længe uforstyr-
rede. Per opdagede pludselig midt i Stuen en
sortklædt Skikkelse — en ung Dame — der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
