- Project Runeberg -  Lykke-Per / 2. Finder Skatten /
96

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96
jeg forstaa,« sagde hun. »Naa, stille! Jeg hører
Salomon.«
Overvældet af Indtrykkene fra det rige Hjem
og opfyldt af sin store Beslutning var Per imid-
lertid gaaet hjemad. Han havde lagt Vejen om ad
nogle mennesketomme Sidegader, da han trængte
til at være uforstyrret. Hans Tanker bevægede
sig dog ikke udelukkende om Frk. Nanny. De
gjorde Afstikkere allevegne hen — til hans Studie-
kammerater, til den gamle Oberst og navnlig til
hans Hjem — men dvælede næsten længst ved en
ham ganske ubekendt Mand, Dr. Nathan.
Sit Løfte tro havde nemlig Ivan Salomon
sendt ham dennes meget omstridte Afhandling,
der et Par Dage havde ligget hjemme paa hans
Bord, uden at han havde gidet være over at læse
den. Først den foregaaende Aften havde han givet
sig til at blade i den men var da hurtigt blevet
fængslet af dens Tone og Sprog, der var saa vidt
forskellige fra, hvad han havde ventet sig af et saa-
dant halvt videnskabeligt Arbejde. Han huskede
de Bøger af en noget lignende Art — Martensens
Etik f. Eks. — som han i sine Drengeaar havde
maattet læse højt for sin Fader, hvad der næppe
var bleven uden Indflydelse paa hans senere Ulyst
til at beskæftige sig med anden Literatur end
den, der strengt vedrørte hans Fag. Nu saa’ han
her klart og myndigt udtalt, hvad han dels gen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:08:00 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/2/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free