- Project Runeberg -  Lykke-Per / 2. Finder Skatten /
99

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

99
han gaaet derind. Og stor blev nu hans For-
bavselse, da han saa’ næsten hele Selskabet samlet
derinde omkring det samme Bord, i den samme
mørke Vindueskrog, med nøjagtig den samme
Gruppering, som da han for Aar tilbage forlod
dem. De var vel alle bleven ældede i den for-
løbne Tid, en enkelt allerede graahaaret, nogle
magre, de fleste fede, og saavel Ansigtsudtryk som
Bevægelser og navnlig Talens selvbehagelige Lang-
somhed røbede en tidligt indtraadt Aandssløvhed.
Men iøvrigt sad de der ganske, som havde de i alle
disse Aar ikke rørt sig af Pletten. Ja, om det saa
var deres Samtale, til hvilken han — ugenkendt
som han var — en Stund havde siddet og lyttet
ved et af Nabobordene, bestod den af den samme
ophøjede, teologisk-filosofiske Væven, hvormed
de ogsaa i gamle Dage havde krydret Kaffen og
Tobakken, og som røbede, at intet Bud om, hvad
man i den sidste Menneskealder havde tænkt,
virket og digtet rundt om i Evropa, var trængt
ind over dette Lands Grænser. Og i det samme
forstod han, hvor han befandt sig. Han var
kommen til Torneroses Rige, hvor Tiden stod
stille, og hvor Fantasteriets blege Rosenflor og
Spekulationens sejge, tornede Stængler lumske-
lig skjulte det indre Forfald. Men i det samme
(saadan sluttede han) havde han ogsaa forstaaet
sit Kald. Ligesom hin »langvejsfra hjemvendende«
Mand i Æventyret, der vristede Hanegals-Hornet
7*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/2/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free