Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
hendes Tilbedere en Gang havde sagt, at hun
ejede Københavns smukkeste Ansigt, Danmarks
pragtfuldeste Figur og de dejligste Hænder i hele
Verden — var vel i Aarenes Løb bleven noget svær
men havde baade i Ydre og i Væsen bevaret det
Præg af »Race«, som Kendere straks fik Øje paa.
I hendes tykke, sorte Haar, som fra en kridhvid
Skilning hang i to tunge, flettede Bukler ned over
Ørene, saaes der endnu kun ganske enkelte Sølv-
traade; og trods hendes tredobbelte Hage var der
i Hovedets Form og navnlig i Maaden, hvorpaa
hun bar det, en Højhed, der mindede om antike
Kejserindebuster. Philip Salomon var da ogsaa
stadig saa forelsket i sin Kone, at han ikke kunde
se hende uden at maatte smile til hende og end-
ogsaa inde i Dagligstuen kunde blive ved at
trykke sine Negerlæber mod hendes Haands blaa-
aarede Hud med en Lidenskab, saa hun tilsidst
med et Blik maatte erindre ham om Børnenes
Nærværelse.
Kun i én Henseende bar Fru Salomon endnu
paa et Savn, som næsten blev større med Aarene.
Hun havde i sin Ungdom paa sine hyppige Besøg
hos Slægtninge og i sit første Ægteskab modtaget
for rige og dybe Indtryk af Livet i Udlandets store
Forhold til rigtig at føle sig hjemme i København.
Skønt hun vel vogtede sig for at betro det til andre
end til sin Mand, følte hun en stadig Hjemvé
efter det Land, hun i sit Hjærte betragtede som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
