Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
strøget over Haaret fra Morgen til Aften, uden at
hun havde faaet anden Skade deraf end et lidt be-
hagelystent Væsen og et lille Hang til Kælenskab.
»Normalpigebarnet« kaldte Faderen hende, fordi
hun ingensinde havde givet Anledning til nogen
Art Bekymring, aldrig blev bragt ud af sin Sinds-
ligevægt, aldrig havde saa meget som haft ondt i en
Tand. Ikke des mindre var hun netop »Uroen« i det
Salomonske Hjem, altid paa Farten, den halve
Dag i Overtøj. Hendes Sangtriller lød gennem
Stuerne og meldte ti Gange om Dagen hendes
Hjemkomst. Og hørte man Latter og smaa Hvin
oppe fra Pigebørnenes Sovekamre og bagefter en
Række dumpe Lyd af Trin henover Loftet,
kunde man være sikker paa, at det var Nanny,
der havde været i Bad og nu i hvidt Gevandt og med
udslaaet Haar dansede Tarantella for sine Søstre.
Dog, endnu ét uroligt Hoved var der i Huset
eller viste sig i hvert Fald daglig dér; det var
Onkel Heinrich, Fru Salomons Broder. Den lille,
grimme Mand dannede ikke alene med Hensyn
til det ydre en mærkelig Modsætning til Søste-
ren men var i et og alt et Vidnesbyrd om
den Uregelmæssighed, hvormed Egenskaber ned-
arves i de jødiske Slægter. Hr. Delft var Ungkarl
og kaldte sig Direktør. I sin Ungdom havde han
begaaet en lille »Uagtsomhed« med en Penge-
forsendelse, hvorefter han i en lang Række Aar
havde ført en æventyrligt omflakkende Tilværelse
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
