Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Haar (det eneste, der nogensinde havde været
kønt paa ham) krølle og parfumere hos en Fri-
sør, og bar i sit Skjortebryst et virkeligt Pragt-
stykke af en Brillantnaal, om hvilken han selv
plejede at sige, at han med den »vilde kunne
faa en Dronning til at elske ham«. Naar hans
Niecer vilde drille ham, paastod de derfor, at
den var uægte; og mere end én Gang havde han
forladt Huset i snerrende Vrede, fordi endog hans
Søster og Svoger havde kunnet ytre en lille Tvivl
om dens Værdifuldhed.
Nogen blid eller letomgængelig Person var
han overhovedet ikke, om der end i Almindelig-
hed var en bevidst humoristisk Overdrivelse og-
saa i hans Forbitrelse. Hans selvtagne Rolle som
Bindehund for det Salomonske Hjem, hans ind-
ædte Had særlig til disse »sultne, kristne Hunde«
— som han udtrykte sig — var ingenlunde nogen
Ytring af gammeltestamentlig Nidkærhed men
simpelthen af Frygt for at se sig fortrængt fra
sin begunstigede Særstilling i Søsterens Hus
navnlig i Forholdet til de unge Pigebørn, over-
for hvem han yndede at optræde som en faderlig
Raadgiver og Beskytter. Han forfulgte med gif-
tige Bagvaskelser enhver ung Mand, der kunde
tænkes en Gang at ville indskrænke hans Onkel-
Rettigheder overfor Niecerne, fratage ham disse
smaa Friheder til at stryge dem ned over Armen,
naar de var i Baldragt, besøge dem i deres Sove-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
