Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
eget Ønske, i det sweiziske Pensionat, hvor hun
mellem de høje Bjærge og i en skiftende Kreds
af fordomsfri Veninder fandt Ro for sin Sjæl
og Sundhed for sit sarte og med Aarene stedse
mere ømfindtlige Legeme. Hun var hjemme
i Sommermaanederne, naar Forældrene laa paa
Landet, men længtes bort, saasnart den første Kulde
og de første Tegn paa Vinterselskabelighed meldte
sig. Men en Dag, — Jakobe gik den Gang i sit
nittende Aar — næppe en Maaned efter, at hun
sidst var rejst hjemmefra, modtog Forældrene et
lidt forvirret Brev fra hende, hvori hun til deres
Overraskelse midt imellem andre Ting meddelte, at
hun tænkte saa smaat paa at forlade Pensionatet
og vende tilbage til Hjemmet for stedse. Alle-
rede et Par Dage efter kom et nyt Brev, der slog
hendes snarlige Tilbagekomst fast, og næsten sam-
tidig indløb et Telegram med Meddelelse om, at
hun allerede befandt sig paa Hjemvejen og vilde
indtræffe den følgende Dag.
Saa karakteristisk nu denne utaalmodige Iværk-
sættelse af en fattet Beslutning var for hende, satte
den dog Forældrene i nogen Uro. De anede, at
der maatte være tilstødt hende et eller andet al-
vorligt. Fru Salomon betroede sin Mand, at der
rimeligvis var en Kærlighedshistorie med i Spil-
let. Jakobe havde om Sommeren nogle Gange og
med megen Varme omtalt en ung, sydtysk Advo-
kat, en Søstersøn af Pensionatsejerinden, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
