Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
hun sin Gang og spurgte den første Jernbane-
betjent, hun mødte, hvor Ventesalene var. Med
et ejendommeligt Smil, som hun først senere for-
stod, saa’ han op og ned ad hende og pegede
derefter hen imod en Række aabentstaaende
Fløjdøre, udenfor hvilke en Del tavse Mennesker
havde forsamlet sig. Da hun naaede derhen,
mødte der hende et Syn, som i det første Øje-
bliks Overraskelse vakte hendes levende Optaget-
hed men hurtig fik hende til at lukke Øjnene i
Rædsel.
Over hele den store, halvmørke Ventesals
Gulv stod og laa og sad paa Hug flere hundrede
fantastiske Pjalteskikkelser i Lighed med dem,
hun havde set staa paa Perronen: Mænd og
Kvinder, graaskæggede Oldinge og nyfødte Patte-
glutter, der laa ved Moderens Bryst. Et ejen-
dommeligt stivnet Udtryk af dyrisk Angst var
fælles saa godt som for dem alle. Enkelte af dem
var næsten nøgne; flere havde blodige Bind
om Panden eller Hænderne; alle var de gustne,
udtærede og tilsmudsede, som havde de vandret
dagevis uden Rast. Men næsten endnu mere
uhyggevækkende end deres forskræmte og for-
komne Udseende og den Elendighedens Stank,
der stod ud af Dørene, var den Dødsstilhed, der
herskede derinde mellem de mange sammen-
stuvede Mennesker. End ikke Barnegraad hørtes,
skønt de fleste af de smaa, voksagtige Patte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
