Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
faldt derimod Talen paa Povl Berger eller andre
af hans Samtids unge Digtere, vendte han med-
lidende Øjnene i Hovedet og sagde: Ibsen, .. . kort
sagt, han var en af disse graadige Bogorme, der
snger sig fast paa Literaturen ligesom Igler og
drikker dens røde, varme Blod og dog forbliver
lige klamme. Han havde for et Par Aar til-
bage udgivet en Bog om den klassiske Tragedie,
der var bleven meget rost; og Ivan havde da
straks sikret sig hans Person og indført ham i
sit Hjem, paa hvilket han siden havde hængt
som en uafrystelig Burre.
Per, der havde været lidt spændt paa at se
sine Rivaler, blev ved Synet af disse Mænd fuld-
kommen beroliget. End ikke overfor Husarløjt-
.nanten, hvem han i Forvejen havde hørt omtalt
som Hærens dristigste Rytter og derfor betragtet
som sin farligste Modstander, nedsloges hans Mod,
endskønt denne virkelig var en flot Skikkelse med
et Par kække blaa Øjne og en lys Snurbart i et
af Foraarssolen brunet Ansigt.
Hvad Dyhring angik, saa vidste Per slet ikke,
om han overhovedet var en Medbejler. Den
skødesløse Maade, hvorpaa den endnu ganske
unge men allerede vidt og bredt omtalte Følje-
tonist bevægede sig mellem Husets Damer, tydede
ikke derpaa. Ivan havde, uden at Pei rigtig be-
greb hvorfor, været meget ivrig for at bringe
ham sammen med dette Menneske. Han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
