Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
dom og om sit Forhold til Forældrene og Hjemmet.
Han havde — sagde han — længe følt Trang til at
lukke noget af sit Inderste op for hende; og hun
havde under hans iøvrig saa rolige, undertiden
spøgefulde Fortælling modtaget Indtrykket af en
dybt rodfæstet Lidenskab. Skønt hun i Forvejen
gennem Ivan havde hørt noget om de Forhold,
han berørte, maatte hun et Par Gange i Forbav-
selse se op paa ham og forvisse sig om, at det
virkelig var det samme Menneske, der kort for-
inden i barnlig Kaadhed havde fanget Sommer-
fugle i sin Hat. Saa ærligt og uudslukkeligt
hendes eget Had til Kristendommen var, blev
hun næsten skræmmet af den dystre Hævngerrig-
hed, han aabenbarede med sine Ord. I sin mo-
saiske Ærefrygt for Hjemmet og Slægten stødtes
hun desuden tilbage af hans Oprør mod Forældrene
og saaredes navnlig af den fuldkomne Ufølsom-
hed, hvormed han omtalte Faderens langvarige
Sygdom og nærforestaaende Endeligt. Hun var
tilsidst ikke fri for at blive lidt uhyggelig tilmode
ved at sidde ene med ham midt i den store,
mørke Skov. Hun mindedes pludselig den vilde
Røver-Præst af hans Slægt, som Eybert engang
havde fortalt om, og følte det som en Befrielse,
da der hørtes Stemmer inde fra Tykningen og
de andre kom tilbage.
Hun havde siden den Dag haft en dyb Med-
følelse for Per men samtidig en forøget Rædsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
