Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Parti. Af de forskellige unge Borgerdøtre, overfor
hvem han i den Anledning havde indledet et
noget skødesløst Kurmageri, var Nanny Salomon
ikke netop den rigeste og derfor heller ikke den,
han hidtil nærmest havde haft i Kikkerten. Der-
imod var hun ubetinget den smukkeste, den
kvikkeste, den dristigste, kort sagt den, der mindede
ham mest om den Slags Kvinder, hvis fuglefrie
Kærlighed han var bleven vant til og ingenlunde
længtes bort fra . . .
Det ringede igen paa hans Dør. Og skønt
han havde givet Husholdersken Ordre til ikke at
indlade andre end en vis, tyndlivet ung Dame
med et ildrødt Krushaar, hørte han et Mandfolk
tale højt ude i Forstuen og sætte en Stok i Pa-
raplystativet. Døren blev slaaet op, og ind traadte
med streng og krænket Formyndermine hin pen-
sionerede Ingeniøroberst Bjerregrav, til hvem Per
i sin Tid uden Resultat havde henvendt sig
med sit Projekt.
»Jeg tænkte nok, du var hjemme alligevel.
Bliv bare siddende ... Jeg ser, jeg forstyrrer
dig i dit Arbejde.«
»Min ærbødige Hilsen, Onkel! . . . Vil du gøre
mig den Ære at tage Plads ved mit Bord?«
»Du skal have Tak, jeg holder ikke af at spise
paa offentlig Bekostning. Desuden har jeg spist
Frokost for mere end to Timer siden.«
»Et Glas Vin da?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
