Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
gang skulde bryde Skranker og rejse Kamp. I
hvert Fald syntes han jo at eje en mærkelig Evne
til at vinde Folk for sig og sin Sag, siden han
endog havde faaet Onkel Heinrich lænket til
sin Triumfvogn! . . . løvrig, hun var jo heller
ikke selv ganske ukendt med den Uhyggens
Magt, der laa i hans kolde, hvidblaa Øjne. Hun
huskede nok den Dag, da han inde i Skoven
havde fortalt hende sin triste Livshistorie og
sat hende i Skræk med sit hensynsløse Had
til Hjem og Slægt. Hun havde rigtignok
tænkt sig Fremtidens Helte af et renere, finere,
ædlere Stof. Men hvem kunde vide? Maaske
var han en af de Urettens mørke Hævnere,
der engang skulde lægge Dynamit under den
frønnede Samfundsbygning . . . .?
Hun foer ganske let sammen. Eybert havde
endt sit Spil og rejste sig nu fra Flygelet. I det
samme hørtes der ude fra Forstuen en Lyd, der
mindede om et Barns fortvivlede Graad, og et
Øjeblik efter viste Nanny sig i Døren — dyngvaad
af Regnen, med en Hætte over Hovedet og en op-
pustet Skrigeballon i hver af de højt løftede Hænder.
Dermed var Freden forbi, og Eybert sagde
kort efter Godnat. Jakobe fulgte ham denne
Aften helt ud i Forstuen og trykkede atter ved
Afskeden varmt hans Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
