Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
en Smule Agtelse for sig selv har foresat sig, det
gennemfører han, — koste hvad det vil!«
Ved de sidste Ord søgte hans Blik atter Jakobe,
der imidlertid allerede havde vendt sig bort.
»Ja, det k a n jo lyde saare • smukt,« sagde
Eybert. »Men den ubarmhjertige Natur har jo
dog uimodsigeligt sat Skranker, som selv den
mest rebelske Vilje bliver nødt til at respektere.
Og det lader sig jo dog virkelig ikke nægte, at Vor-
herre har udstyret den lige saa yndefulde som vel-
smagende Hjorteslægt med fire lange Gallopade-
Ben, medens vi Mennesker har maattet nøjes med
to Kødstolper, der absolut egner sig bedst til en
sindigere Gangart.«
»Talen er her sletikke om Hurtighed men om
Udholdenhed. Og — som Ordsproget siger, Hr.
Eybert — den, der ler sidst, ler bedst!«
Eybert løftede Øjenbrynene; — han begyndte
at forstaa den skjulte Udfordring i Pers Ord.
Med et Udtryk af medynksfuld Ringeagt svarede
han:
»Aa ja — dermed kan man i hvert Fald søge
sin Trøst over lidte Skuffelser. Naar man har
tilstrækkelig Taalmodighed, skal man jo — som
et andet gammelt Ord siger — kunne blive Konge
af Sverrig. Forresten,« vedblev han og vendte
sig atter mod Damerne. »Jeg kommer til at
tænke paa, at jeg selv engang i mine unge Dage
oplevede en Historie, der virkelig minder en lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
